Tove Nyberg







Spændende fynsk billedkunstner der altid har haft tegning og maling som sin store passion. Kurser på bl.a. Odense Kunstakademi, Reading kunstskole i England, Ærø Kunsthøjskole og Den nye kunstskole i Odense. Tove Nybergs fremragende malerier er normalt inspireret af naturen på rejser rundt i verden. Har adskillige udstillinger bag sig i kunstforeninger, virksomheder samt gallerier i Danmark og udlandet.

I mine malerier arbejder jeg med farver og former fra minder om landskaber fra rejser rundt om i verden. Jeg eksperimenterer med forskellige teknikker. De fleste af mine nuværende malerier er malet med en blanding af teknikker fra akvarel- og acrylmaling, hvor jeg bruger tyk og tynd maling og udnytter forskellen i viskositeten og med mange lag.

Mine landskaber er, hvad jeg kalder "Zen-skaber" - som er landskaber, hvor kun den rå, barske natur råder, ingen menneskeskabte ting "støjer" her.