Beskrivelse

Tinghøjgade 28
9493 Saltum
Ejd. nr. 849 078023

Pris: 2.950.000,-
Grundareal: 1.310 m2
Boligareal: 228 m2
Erhvervsareal: 627m2



Beliggenhed

God placering på den trafikerede hovedgade gennem Saltum, vej nr. 55. Kæmpestort feriehusområde i nærheden. Kort afstand til Løkken, Blokhus, Hjørring, Brønderslev, Nørresundby og Ålborg (40 km) - og Danmarks måske bedste og flotteste strand.
I 1970’erne faldt vi for den pragtfulde natur i det vestlige Vendsyssel med de særprægede landskaber, det til tider barske vejr ved Vesterhavet, stranden, klitterne, lyset, højden til himlen, beboerne, landsbyer og byer, en alsidig og frodig kunstverden for blot at nævne nogle af de mange plusser.

Bolig

Stueetage: 3 stuer, køkken, badeværelse med bruseafdeling, baggang/bryggers. Forgang med trappe til 1. sal. 1. sal: Fordelingsgang, 4 værelser, soveværelse + rum med udgang til tagterrasse, badeværelse med kar. Adgang til stort uudnyttet loftrum mod gaden over galleriet.

Erhvervsdel

Indgangslokale ved p-plads. Stort lokale med 3 inddelingsvægge, mellemlokale med toilet og grovkøkken, rustikt "pakhuslokale". Alle 4 lokaler har hvidmalede vægge og led-spotlamper i loftet. Fra mellemlokalet er der adgang til nyt overdækket og lukket rum. Fra "pakhuslokalet" er der trappe ned til et kælderrum og trappe op til et stort "kornloft", hvor væggene er repareret og malet hvide. Fra det store udstillingslokale adgang til et kontor. Nær boligen og i forlængelse af det overdækkede rum er der en carport og for enden af erhvervsbygningen 2 garagerum.

Renovering 2010 - 2017

Oliefyr fjernet, olietank afblændet og fjernvarme indlagt. Ydervægge repareret og malet. Nyt teglstenstag, undertag og isolering af skunk- og skråvægge, nye kviste, nye zinktagrender. Alle vinduer på 1. sal udskiftet, rock-wool indblæst i loft og gulv, badeværelse med ny kloak, gulvbelægning, toilet og håndvask, ganggulv afslebet + ny belægning, nordgavl isoleret, trappe renoveret. Stueetage, nyt varmeanlæg med gulvvarme i 2 stuer, badeværelse og bryggers, nye vinduer i gadefacaden og nordgavl, nye klinkegulve undtagen i køkken og forgang. Ny loftbeklædning i flere rum.