Ryan Riiskjær





Uddannet bl.a. på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og som kunstlærer fra Silkeborg Seminarium. Inspirationen til malerierne kommer fra mennesker, natur, følelser og oplevelser. Har siden 1979 ofte udstillet i virksomheder, gallerier og kunstudstillinger, heraf flere censurerede.

Ryan Riiskjær har videreuddannet sig på kurser på Holbæk Kunsthøjskole, Aarhus Kunstakademi og Silkeborg Kunstskole og har f.eks. foretaget studierejser til Tyskland (Documenta), Italien (Bienalen i Venedig), Norge og Færøerne for naturstudier. Han har i mange år været benyttet som underviser på Kunstskolen og Billedværkstedet i Silkeborg og Billedskolen i Herning.

"Som billedkunstner arbejder jeg ofte eksperimenterende med materialer som asfalt, olie- og acrylmaling, men også med formater og temaer.
Efter bedste evne har jeg forsøgt at fastholde indtryk under mine mange rejser i ind- og udland, og indtrykkene har så lagt grunden til mine efterfølgende penselstrøg."