Maria Seidelin





Særdeles kreativ allerede som barn. Har fulgt en del kurser i tegning, keramik og maling. At male har fyldt allermest siden 1995 med spændende abstraktioner, hvor inspirationen ofte hentes i naturen. Maria Seidelin har udstillet i kunstforeninger, messer og gallerier.

Et meget kreativt barndomshjem inspirerede hende til selv at udforske kunsten. Maria Seidelin maler med acryl på lærred og udnytter farvernes muligheder for forskellige mætheder og laseringer.

Naturen er den store inspirationskilde. Silhuetterne mellem lys og mørke, naturens mange overflader, kontrasterne i landskabet. Maria Seidelin valgte i sin tid at blive uddannet produktudvikler fra Teko, beklædningsskole i Herning, og har kreativ erfaring fra 11 år som designer i tøjbranchen.

Foruden at bruge megen tid på at male er hun en inspirerende underviser for kreative elever på Teko i Aarhus.