Lisbeth Klaustrup





Uddannet fra Kunstakademiet i København, har desuden undervisning fra Vejle Kunstskole og Silkeborg Kunstskole. Især kendt for sine karakteristiske dejlige damer med store hatte på sned. Lisbeth Klaustrup har haft mange udstillinger i kunstforeninger og gallerier over hele landet.

"Jeg sætter min hat som jeg vil"
Hun sætter også sin egen hat, som hun vil – både bogstaveligt og i overført betydning!
Lisbeth Klaustrup er en kunstner med "mange jern i ilden", som i tidens løb har afsøgt mange grænser og ikke er bange for at kaste sig ud i store udfordringer – og hun har hidtil været heldig med det hele.

Hun har udført flere udsmykningsopgaver, og mange af hendes damer er "rejst ud" i den store verden til bl.a. Italien, USA, Norge, Sverige, Tyskland og England via Bredgade Kunsthandel i København.