Gitte Lea Andersen





Har i alle 5 sæsoner med stor succés udstillet sine malerier med spændende figurer og ansigter her i galleriet. Hun har taget undervisning på bl.a. Paddington Art School i Sydney og Engelsholm Kunsthøjskole. Har i tidens løb haft udstillinger i adskillige kunstforeninger, også censurerede, kunstmesser og gallerier.

"Det er overvejende det meget koloristiske og de figurative motiver i form af "væsener", dyr, mennesker, der er kendetegnende for mine malerier. Fascinationen for farvernes samspil i kombination med det levende – de organiske former og figurer er en evig kilde til inspiration og udfordring og drivkraften bag udfoldelsen på lærredet.

Motiverne opstår fra "lagrede" oplevelser og indtryk og udmønter sig et eller andet sted mellem virkelighed og fantasi. Ofte vil beskueren finde en flertydighed ved nærmere øjesyn og begynde at digte videre på det umiddelbare udtryk. Øjet opfatter subjektivt, og derfor vil historierne ofte være meget forskelligartede.

Kunst er næring til sjælen.
Jeg stræber derfor efter at opfylde dit behov for en kunstnerisk oplevelse i allerhøjeste grad og sørger for, at hvert eneste stykke kunst er så unik, at man kan mærke dets sjæl og kræfterne, der er lagt i det."