Bente Kjærulf





Efter en 2-årig uddannelse på Det fynske Kunstakademi uddannede kunstneren sig til folkeskolelærer med bl.a. billedkunst som linjefag. Har i årenes løb undervist enormt mange børn i billedkunst, men også afholdt mange voksenkurser. Spændende kunstner som på adskillige udstillinger har henrykket med sine fabulerende værker.

Som udøvende kunstner og som kreativ og engageret underviser har Bente Kjærulf i en årrække beskæftiget sig med mange områder inden for billedkunst. Bl. a. har arbejdet med billeder og keramik fyldt en del.

Det skal nævnes, at Bente Kjærulf i en lang periode var medlem af bestyrelsen i Københavns Tegnelærerforening, hvor hun i øvrigt også har undervist og med stor interesse har øset af sin erfaring og begejstring for kunstudfoldelse.

Bente Kjærulf har hovedsageligt udstillet i Østdanmark og viser nu for første gang sine overvejende abstrakte malerier med genkendelige figurelementer i det nordjyske.